FORSIDE SKOLEINTRA LOGIN

Nyheder

Uge 37: Prag - Moldau

Skolerejsen midt i september til Prag blev en succes. Vi boede ned til en biflod til Moldau, hvor vi både vandrede, klatrede og sejlede i kano. Da vi forlod campingpladsen blev i hentet af en flodpram, som sejlede os ind til Prag.


SCOR fremtiden

Husk vi er med på SCOR fremtiden i FrederiksborgCenteret, Hillerød.

Tirsdag, den 4/10 8.30-14.30
Onsdag, den 5/10 8.30-14.30 og 16.00-20.00
Torsdag, den 6/10 8.30-14.30


Profilering af Frie Fagskoler torsdag, den 6. oktober 2011

Torsdag, den 6. oktober arrangerer vi en dag med "sunde overraskelser".
Det sker på alle Frie Fagskoler!

Invitation og program er på vej.


Åbent hus søndag, den 25. september 2011 kl. 13.00 - 17.00

Sorø Husholdningsskole holder åbent hus for alle interesserede. Vi viser rundt og fortæller om skolens kurser og det kommende skoleår præsnteres. Overvejer du at tage 10. klasse eller et 10. skoleår på en fri fagskole - ja, så er denne dag en god måde få et indtryk!


Åbent hus for UU-vejledere over hele landet på Frie Fagskoler torsdag, den 8. september 2011

Torsdag, den 8. september inviterer de frie fagskoler til åbent hus i anledning af at skoleformen har skiftet navn fra Foreningen af husholdnings- og håndarbejdsskoler til Foreningen af Frie Fagskoler. Det bliver en dag med indlæg om vores skoleform, med rundvisning, spændende mad og inspirationsoplæg om hvad der er aktuelt indenfor skoleformen.

Download program


Super sundt huset rundt fredag, den 2. september 2011

Fredag, den 2. september mødes forældre og pårørende til fælles middag og årets udgave af "Super sundt huset rundt". Efter 4 uger er skolens årgang 2011/12 klar med en lækker menu og underholdning for alle. Kl. 17.30 - 22.00


Infomøde mandag den 29. august 2011 kl. 19.00 på Teaterbygningen i Køge

Mandag, den 29. august 2011 kl. 19.00-21.30 arrangerer Ungdommens Uddannelsesvejledning i Køge informøde for elever i 6.-8. klasse og deres forældre.

  • Hvad er en efterskole/fri fagskole?
  • Hvad vil det sige at gå på en efterskole/fri fagskole
  • Hvad kan en efterskole/fri fagskole tilbyde?
  • Hvad kræves af elever, der vælger en efterskole/fri fagskole?

Sorø Husholdningsskole er inviteret, og vi glæder os til at fortælle om et skoleår hos os!


Foreningen af Frie Fagskoler afløser Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler

Fredag, den 27. august blev Foreningens af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler (FAHH) til Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF).
Skoleformen målretter nu i endnu højere grad undervisningen mod ungdomsuddannelserne.
Hvordan kan vi bedst være med til at give de unge den bedst mulige start til uddannelse, arbejde og liv?
Det vil vi i den kommende tid sætte focus på!

Se foreningens nye hjemmeside: FrieFagskoler.dk


Mød os på Roskilde Dyrskues Fødevareudstilling 3. -5. juni mellem kl. 11.00 og 13.00

Via skolens medlemsskab af Regional Madkultur Sjælland er vi med i årets tema "Smagen af dansk landbrug". Skolen  præsenterer økologisk perlebyg og perlespelt i spændende salater. Råvarerne hertil bliver produceret af medlemmerne af Regional Madkultur. Se opskrifterne på skolens hjemmeside www.dejligmad.nu.

 

 


Skolen på Adventure Race søndag, den 29. maj 2011

En søndag, som skal bruges til fart, høj puls, oplevelser, synergi, samarbejde, glæde og fed natur både til lands og i luften. Alle får en sjov og anderledes oplevelse med kammeraterne i Sorø Sønderskov. Dagen slutter med præmie til det bedste hold og "tude-kiks" til resten!


Flødeboller, en ganske særlig disciplin i faget gastronomi

At tilberede flødeboller er en hel speciel disciplin. Der er utallige variationsmuligheder, og gastronomiholdet fik da også deres sag for, da chokoman.dk v/Jørgen Gornitzka underviste holdet i denne særlige kunst. Flødeboller med vaniljesmag, hindbær, lakrids, mokka. Ja, kun fantasien sætter grænser. Alle bestod heldigvis med glans!


Tirsdag, den 3. maj 2011: Sorø Husholdningsskole fylder 116 år

En 116 års fødselsdag skal selvfølgelig fejres med manér. Dagen starter med et lækkert morgenbord, hvor alle får lagt en god bund til "skattejagt" Sorø rundt. Sidst på eftermiddagen, når alle forhåbentligt er kommet i hus igen, serverer køkkenet årets største kagekone. Dagen slutter i den lokale biograf: Victoria med filmen: "Thor" i 3D format.

 


Madmesse - Smag i Sorø - Sorø Husholdningsskole

Søndag 17. april 2011 kl. 10-16

40 stande med spændende kulinariske oplevelser fra de midt- og vestsjællandske gårdbutikker, bryggerier, vinproducenter, bagerier, mejerier, restauranter og sælgere af diverse delikatesser...

Entre 25,- Børn under 16 år gratis adgang.

www.smagisoroe.dk


Et folkesagn

Tirsdag, den 5. april skal elever og medarbejdere opleve "Et folkesagn" i Operaen med alt hvad det indebærer af elverpiger, biller, bondepiger, adelsdamer, gendarmer, hekse, kæmper, lygtemænd, brudepiger, drilletrolde og en enkelt mosekone.

 


Takt & Tone i 5 årtier

Hvordan har god Takt & Tone udviklet sig i de sidste 5 årtier. Eleverne arbejder med udviklingen indenfor: Musik, film, radio og fjernsyn. Mode og ungdom. Mad og traditioner. Politik og samfund. Sport og kultur. Kongehuset.

Ugen slutter med "De 5 årtiers gallafest". Årets fest på skolen! Pigerne møder op i gallakjoler, som mange har syet i Mode & Design. Middagen afspejler i høj grad de 5 årties bedste bidrag til vores madkultur. Efter middagen skal der selvfølgelig danses lancier med levende musik, hvorefter en jukebox overtager fyldt med de sidte 5 årtiers største hits. En aften hvor køkkentjansen er overladt til lærerne.


Familien på besøg

Fredag den 25. februar kommer alle elevernes familier til middag og underholdning. Middagen er selvfølgelig en treretters menu med spændende retter. Se f.eks. minipandekager med syltet laks, som er aftenens forret på skolens opskrifthjemmeside: "dejligmad.nu"!

Efter maden følger underholdning, hvor en af højdepunkterne er modeopvisningen med årets gallakjoler med catwalk og spotlys. De flotte kjoler er syet af de kreative elever i faget "Mode & Design".


TV2 ØST optager udsendelsen Mad med mere 17. februar 2011

Udsendelse fra torsdag, d. 17. februar 2011, kl. 11:29, TV2 ØST.

Mads Gudiksen besøger regionens spisesteder og får gode tips på husholdningsskolen i Sorø.

Mad med mere sendes fredag på TV2 Øst kl. 19.50 og kl. 20 på Kanal Øst, og på TV2 Øst torsdag formiddag kl. 11.


Valentinsdag 14. februar 2011

Har du husket, at det er Valentinsdag i dag?

Det har vi! Dagen er fejret på forskellig vis lige fra morgenstunden med smukke hjertedekorationer på alle bordene i spisesalen. Til middag var der små røde hjerter på de nybagte brydebrød. Til eftermiddag stod der lækre hjertekager klar, se opskriften på www.dejligmad.nu. Et hold elever havde inviteret et andet hold til en finere valentinsmiddag. Og så er der selvfølgelig købt valentinsgaver til kæresten!